Min tilgang til terapien
Jeg arbejder ud fra en dynamisk og helhedsorienteret tilgang. Jeg tilrettelægger ethvert forløb individuelt og inddrager de faglige vinkler, der passer til den enkelte indsats.
|
Jeg tager udgangspunkt i psykodynamisk tænkning
Mit arbejde tager udgangspunkt i en psykodynamisk grundtænkning, hvor sigtet er dybdegående og varige forandringer. Mit udgangspunkt for terapien vil altid være det, der fylder for dig her og nu. Ofte kan det dog give rigtig god mening også at sætte lys på fortiden – på dine relationer til andre mennesker og på begivenheder i din opvækst og i livet indtil nu. Baggrunden for også at rette blikket bagud er, at du kan opnå en større indsigt i, hvorfor du tænker, føler og handler, som du gør. Denne indsigt og forståelse kan være hjælpsom i forhold til at ændre uhensigtsmæssige mønstre og vaner, som kan spænde ben for, at du kan leve dit liv fuldt ud. Krop, tænkning og kreativitet Jeg inddrager elementer fra kognitiv terapi, hvor der er et særligt fokus på sammenhængen mellem tænkning, krop, følelser og adfærd. Videre har jeg i mit arbejde et stort fokus på kroppen. Ofte giver kroppen signaler om, hvordan vi har det, og arbejdet med at fornemme og lytte til disse signaler kan være medvirkende til at skabe øget selvindsigt, forløsning og ro. Jeg benytter metoder som mindfulness, afspænding og visualisering. Som endnu et element anvender jeg kunstterapeutiske metoder som tegning og maling, hvilket også kan hjælpe dig til at få kontakt til følelser, fornemmelser og tanker. Systemisk tilgang Jeg er altid opmærksom på menneskers påvirkning af hinanden. I en familie, på en arbejdsplads eller i en anden gruppesammenhæng vil de enkelte mennesker gensidigt påvirke hinanden. Jeg har derfor altid fokus på relationer. |